På denne side har vi besluttet at "jule" lidt.
Vi håber, at du kan høre melodien.

 

Det bliver en meget mager jul i år!

Julemandens kane skal repareres, og det bliver rigtig dyrt!

Der ud over er der kun et rensdyr tilbage, nemlig Rudolf, da de øvrige er slagtet, familien skal jo have noget at spise!

Der skal efter lovens forskrifter installeres bad og toilet i nisseborgen, der ud over, så kommer der også de nye miljøafgifter!

Altså ingen kanotur i år!   

Alligevel ønsker redaktionen en rigtig god jul til alle!

 
 
 
 
 

Småsild med sennepsfyld i lage med dild (4 portioner)


Sådan ser de færdige sild ud i redaktørs Egon Legaards køkken

Ingredienser
12 småsildefileter

Fyld
1 tsk. salt
2 knsp. hvid peber
2 spsk. Dijonsennep
1 spsk. Dansukker Lys Sirup
2 spsk. finthakket dild

Til stegning
Rugmel
Smør eller margarine

Lage
1 dl eddike
1 1/2 dl vand
1 1/4 dl Dansukker Sukker
10 allehånde
10 sorte peberkorn

Pynt
Dild, rødløg og kapers

Skyl fiskene godt. Læg dem på køkkenrulle med skindsiden nedad. Bland samtlige ingredienser til fyldet og fordel fyldet på fiskene. Fold fiskene sammen på midten og vend dem i rugmel. Steg fiskene på begge sider og læg dem herefter i en skål.

Bland alle ingredienser til lagen i en gryde og kog op. Hæld den varme lage over fiskene og pynt med dildkviste, rødløg i skiver og kapers.

Opskriften er fra Dansukker

 
   

En juleopskrift som du bare må prøve at lave!

Frugtkage:

5 dl. mel
4 æg
2 dl. frugt
1 dl. nødder
2 liter Whisky 

1)      tag en skål
2)      smag på whisky om den er gó
3)      gentag nummer 2
4)      tænd elpisker
5)      pisk 1 dl. smør og 1 tsk. sukker
6)      tjek whisky om den stadig er ok
7)      schluk elpisker
8)      pluk 2 høns og scmid i skålen sammen med frugt suk…..
9)      thhænd f..for piskeren igen
10)    smag lige på whisky iegn om den stadig er våd
11)    såå schkal du bruhhe schalt eller sådan nåed
12)    tzjeck whiskyen… hik
13)    hak nødder eller hva faen der li i nærheden
14)    schmør ovnen
15)    vrid kageformen 220 grader. Og glem ikk at ”hup” slukke pisker…puhh
16)    schmid skåålen ud af vinduet og tjek whisky igen
17)    gå ihhh zæng, for hvem faen ka alligeveller li frugtkahhe

Veehllbecohm…….

 
 
 

Juleindkøb og alt det andet

Ærlig talt, jeg var blevet advaret. For et par uger siden fandt jeg en brochure i den kilotunge bunke af reklamer, postbudet så gavmildt forsyner mig med. Det var garnbutikken nede i byen, der gjorde al folket opmærksom på – nej, ikke at de sku´ skrives i mandtal -, men at det nu var på tide at strikke, sy og applikere nisser, julebukke, nuttede engle og grantræer i mange afskygninger.
Jeg var rystet! Vi var dog kun midt i november!
Nå -, efter et par kopper kaffe og en cerut fattede jeg mig. Det tager jo lang tid, at strikke sådan nogle sofa-nisser af den slags, man hele tiden kommer til at sætte sig på, ikke?

Men, nu er det helt galt! Postkassen er ved at sprænges af al denne julehalløj. Skal man tro firmaerne, kan man simpelthen ikke leve uden netop deres produkt anbragt under juletræet.
 
Juletræ, ja. Det problem har jeg trods alt fået løst! Væk er denne årlige irritation med grannåle over det hele, for skidtet fælder jo oftest allerede dagen efter, det er blevet sat op -, nul grannåle i mit hus!
Jeg har købt en ædelgran… af plastik! Det er nydeligt, det siger min hjemmehjælper også, Hun var nemlig også træt af at have grannåle over det hele. Katten er sur! Den plejede at gemme sig under træet, og den pissede osse på det! Med mellemrum tog den sig en gyngetur i træet, så glimmer, lametta, kræmmerhuse, stearinlys og glaskugler stod til alle sider! Det var møg irriterende! 
Om føje tid slæber min hjemmehjælper mig med ud på juleindkøb. Jeg ved det!

-         Lidt til jul, skal De da ha´ i huset! - som hun udtrykker det.

Ja. Men blot der er lidt godt pålæg, et par stykker and og andet jums, så er jeg godt tilfreds! Nåh´ ja.. og så en kasse cerutter, en flaske snaps og en kasse bajere. Så er min jul hjemme! Så kan jeg sidde i min gode stol og lade julefreden sænke sig over mig. Nyde en pilsner og en snaps og lidt røg. Se det er jul, og jeg fornemmer tydeligt Jesus eller julemanden, eller hvem det nu er, ser mildt ned på mig og tænker ” I mennesker velbehag!” 
Juleaften tilbringer jeg hos min datter. Traditionen siger juleand og rislavement, men hun har et par gange skejet ud. Et år lavede hun And a´la Orange… det brugte man i de bedre kredse, påstod hun. Det var en forskrækkelig oplevelse! Anden var så sliksød, så det hvinede, faktisk manglede den bare at være overtrukket med chokolade!
Vi danser også om træet, henne hos min datter. Jeg gider ikke, men jeg skal, siger hun. Et år kom jeg til at prutte midt i andet vers af ” Et barn er født..” Jeg spiser måske lidt rigeligt juleaften. Hold op, hvor fik det ældste barnebarn mange skældud for den lille prut!!
Jeg sagde ikke noget.
E.L.

   
Nostalgiske jule animationer mm
Redaktør Egon Legaards jule kamin i engelsk stil
     
     
     
     
     
     
     
     

Den personlige julegave til konen

Det var en råkoldt og blæsende dag, så med det samme jeg gik ind i varehuset, tog den overvældende varme helt pusten fra mig, ligesom alt blev tåget da brillerne øjeblikkelig lukkede til af dug. Der var en utrolig masse mennesker og en masen og puffen, og det blev jo nok ikke bedre af at det var sidste mulighed for at handle, hvis ikke julen skulle ende i en katastrofe. Jeg banede mig vej ud til væggen for lige af få pusten inden jeg skulle ud i det årlige mareridt.
Jeg havde besluttet at købe noget personligt til min kone, og ikke som de tidligere år, hvor gaverne bestod af forskellige køkkenredskaber og elektriske apparater. Nej i år skulle det være personligt. For at få nerverne lidt i ro og sunde mig inden den svære opgave, gik jeg op i cafeteriet og fik et glas varm gløgg og tænkte situationen grundigt igennem.
Kjoler, frakker, tasker samt sko var helt udelukket og kom frem til det rystende resultat, at skulle det være noget personligt, så var der nok ikke nogen vej uden om. Det måtte nok blive undertøj.
Hjemmefra havde jeg lavet en seddel med de numre der kunne komme på tale og fandt pungen frem, men blev helt lammet, for sedlen var der ikke. Febrilsk ledte jeg i alle lommerne og blev helt varm i hovedet og var ved at gå i panik, For det var det eneste der kunne komme på tale, for duftevand og cremer havde hun nok af.
Jeg rejste mig og gik tøvende ud i mylderet og kom efter en tid frem til nok 100 stativer med dameundertøj i alle mulige farver og udformninger, lige fra dem jeg kendte, og til G-strengstrusser.
De er nu godt nok små sådan nogen, og sikke nogle modeller, ja og så små foran. Jeg stod foran en med en næsten gennemsigtig blå sommerfugl og lod forsigtig fingrene løbe gennem det tynde stof, men kom så til at se, at jeg meget nøje blev fulgt af to yngre damers øjne hvor det næsten var muligt at aflæse hvad de tænkte: DIN GAMLE GRIS!
Jeg slap omgående sommerfuglen rød i hovedet og banede mig vej ind til et andet stativ, væk fra de stirrende blikke, hvor der dinglede alle mulige former for BH. Pludselig stod en ekspeditrice foran mig og spurgte med et lille smil, om der var noget hun kunne hjælpe mig med.
Jo stammer jeg lidt febrilsk: Jeg kikker bare efter et pænt sæt undertøj til min kone.
Har de nogen ide om hvad det skal være? Ja mumler jeg stille, det skal være sådan et lidt smart sæt.
Er der noget mærke de tænker på for vi har jo både Fleur, Huit, Triumph og mange andre modeller i Bodywear.
Nu skal de se. Her hænger et stort udvalg af rigtig søde sæt i forskellige farver og modeller.
Hvad nummer bruger deres hustru i trusse? Jeg følte at jeg blev blussende rød i hovedet og mumlede at jeg ikke kan huske numret, men hun er noget kraftigere en dem, mumler jeg forsigtig.
Hun smiler sødt og finder en model frem i sort, og viser den frem med hånden inden i trussen, hvilket overbeviser mig om at det nok er den rigtige model.
Så kommer vi til en BH siger hun og ser fast på mig. Skal det mon være en B eller E skål og viser nogle modeller frem og siger så, at de også har push-up BH og sandelig også BH med fyld. Jeg er ganske overvældet og aner ikke mine levende råd og mumler, at det der med push-uppen måske ikke var nogen dårlig ide.
Men så var der lige størrelsen tilbage, og anede ikke mine levende råd. Efter nogen væven frem og tilbage fremstammede jeg med svag stemme, og pegede diskret, at de ikke er helt så store som hendes.
Det var tydeligt at hun beherskede sig voldsomt for ikke at skrige af grin, men sammen fandt vi frem til en størrelse og en ganske sexet model som hun sagde og så mig fast i øjnene. Efter at have betalt forlod jeg skyndsomt afdelingen efterfulgt af et: Glædelig Jul Hr.
Da jeg igen var kommet ud i kulden og var kommet mig over den sindsoprivende oplevelse, var jeg nu alligevel lidt stolt over mig selv, men var også glad for at der igen var et helt år til det blev jul igen.
W. W.

 
     
  Gode julesild !!!  
     
     
     
   
     
     
Klik her for at få en vejviser til næste julefrokost
   
   
   
   
     
     
     
     
     
     
     
  Tog til tiden - ikke DSB  
     
   
Opskrift Julekalkun

Man køber en kalkun på fem kilo (til seks personer) og to flasker whisky.
Dertil salt, peber, olivenolie og spækstrimler.
Kalkunen belægges med spækstrimler, den snøres, saltes og pebres og overhældes med lidt olivenolie. Sæt ovnen på 200 grader. Skænk så et glas whisky og drik en skål til det kommende gode resultat.
Læg kalkunen i en bradepande og skub den ind i ovnen. Skænk to hurtige glas whisky og drik igen til det kommende gode resultat. Indstil termostaten efter 20 minutter på 250 grader, så den får et ordentligt pulver.
Skænk, yderligere tre glas whisky op og drik dem.
Efter en hal tsims tid vænner du fulen og blir ved mæ at hllde øje med stajninngn. Griw vissskyflaschken å tsa en lill EN.
Eftr ænnu en hal tsims tschid schlændrr du laaaaangshomtr hæn til åvnnnn å vænnnr kaaahaaalkunnn. PASCH PÅ att du hik brændr hånden på den schkide åvvvn.
Å sschhå tsar vi ænnnu fæææhææm-schyw sjisskkywusser mænns piiihiiipfuglen schtajer widre iæææn trææhææ tsimer (schhirka - åp i ræwwwen mæ de!) Huuschk å piss vær tiiihiiinde minut!
Kaaahaan de overhOOOvedt la saj gør schå kryw hæn til åvvvn å prøvv å riwwwe kaahhhallkunnn UD!. Tsa så ænnnnu en schlllurrrk og prøvvv nåkkkkngang å få kræææet UD!
Samml så den satansforbanddde piiihhhiipfuuul op fra døøøhøøørkn og smid den påå et faahhad. PASCH på a du ikkk gliiiiiiiiiiiiiiiiiderr på det skidefedtede køøøøkngål!
Kann du ikkkk uuundddgå de, schå prøvvv igen - åååopppogssccchtå.
Den gikscchku ikkk tihihihaihi schkuåsss pissslimajet!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Tag en lur.
Spis kalkunen næste dag - kold med mayonaise og magnyler.
Go´ fornøjelse!!

 
 
Klik på billedet nedenunder for at se resultatet
 
Julemænd
     
     
     
     
     
     
     
     
 
Min barndoms jul….

Min barndoms julemand er forsvundet! Kan I huske ham den lidt overvægtige med det lange hvide skæg ? Ham, der for rundt i en rensdyrtrukket kane og brølede Ho-Ho-Hoooo og smed gavmildt rundt med julegaver – han er væk ! I stedet er der kommet en lille vanskabning ind i billedet, der minder om en mini-udgave af Kurt Thorsen. Han siger ikke Ho-Ho-Hoooo …han deler brochurer ud!
Mine børnebørn stikker mig ikke mere en ønskeseddel, jeg får langet en reklame fra en legetøjsbutik ud – med store krydser ved de ting, de simpelthen ikke kan leve foruden. Der er sjældent noget, som koster under 300 kroner!
Julefrokosterne…ak ja. De er heller ikke, hvad de har været, borte er den gode sylte, lammerullepølsen, finkerne, julesilden og den gamle ost. I stedet er der sydyemenitisk fåremave, gulerodsbuffet og udpint kalvekød…og osten er på otte procent!!
E. L.

 
  Julemænd  
     
     
     
     
 
Klik på billedet til højre for at designe dit eget julekort

Legerum for voksne mænd hos Marks og Spencers.
Det burde overføres til danske forhold

Den gennemsnitlige mand kan klare omkring en time og 11 minutters juleshopping, før han går i total opløsning. Varehuskæden Mark & Spencers har nu fundet den løsning uden så meget som en farvet plasticbold i sigte.
LONDON: I virkeligheden er de lidt i vejen, når der skal shoppes igennem.
De kære mænd har som en regel en tålmodighed på størrelse med en valnød, når slutspurten om de sidste julegaver for alvor sætter ind. Længe inden der er kommet håndsæbe, sweatere og legetøj i kurven, er hans blik begyndt at ligne noget, der er glaseret i stil med brune kartofler og hans svar forvandlet til monotone »Det ser fint ud, skat«, uanset om man holder en auberginefarvet frottépyjamas eller en fjernstyret bil op for næsen af ham.
Alligevel har de fleste kvinder tendens til at slæbe de modstræbende mænd med ud i butikkernes juleræs, ganske enkelt fordi der jo skal være nogen til at bære pakkerne og køre bilen hjem.
Nu har den britiske varehuskæde Marks & Spencer fundet noget, der kan ligne den perfekte løsning på det årlige juledilemma. I denne uge lancerede kæden det nye koncept »mandeparkering« i flere af sine butikker i London, Newcastle, Aberdeen, Edinburgh og Sheffield.
I de store varehuse er der lavet små oaser, hvor mænd, der vover at forlade deres koner og kærester midt i indkøbsturen, kan smække benene op foran et fjernsyn, der viser højdepunkter fra VM i fodbold gennem en årrække, bladre i mandeblade eller lege med fjernstyrede biler, mens de topper energien op med godbidder fra en slikskål. Konceptet blev lanceret i går midt i den mareridtagtigt travle julehandel på Oxford Street, og allerede få timer inde i det nye eksperiment var en kendsgerning, så det ud, som om succesen var hjemme.
I hvert tilfælde hos mændene.
Der var ikke skyggen af hverken plasticbolde i alle regnbuens farver eller rutschebaner, men den lille plet med fred fra julestress vakte tilsyneladende lige så stor lykke, som den barnlige version kan gøre det for småfolk på en færge.

Fra Berlingske Tidende lørdag den 11. december 2004 af Lone Theils

     
     
   
   
 
   
På redaktionen vil vi gerne ønske alle vore læsere
en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
 Vi håber, at I alle vil komme tilbage til vores hjemmeside senere. 
 
 
Startsiden Home