Tvunget til boksetræning i ventetiden på knæoperation! 

En kvinde, hvis knæ næsten var smuldret væk og med ødelagte korsbånd og som er indstillet til operation, blev pludselig jaget vildt! Frederiksberg kommune har udliciteret dele af sygeopfølgningen, hvor efter hun blev henvist til den private virksomhed IT Kompetence A/S. 

Kvinden modtog nu et fyldigt skoleskema med krav om daglig deltagelse i aktiviteter så som styrketræning, yoga og boksning, og følte sig tvunget til at tilmelde sig boksetræning. Nægtede hun at deltage mistede hun sine sygedagpenge. På trods af lægernes påbud om at hun ikke måtte overbelaste knæet i perioden op til operationen, så fastholdt man beslutningen om hård fysisk træning.  

Kvinden kunne ikke gå i flere dage efter den groteske behandling hun der var udsat for. Hun blev ligeledes tvunget til at få målt sin fedtprocent og fik at vide at hun var for fed. Kvinden, der er 169 cm høj og vejer 67 kg og blev i det hele taget udsat for en rigtig ydmygende behandling.  

Administrerende direktør i IT Kompetence A/S Karsten W. Petersen vil ikke udtale sig om personsager. 

Hele denne vanvittige historie får mig til at tænke på denne kyniske måde man nu er begyndt at behandle sine medmennesker på. Tankerne går uvilkårligt tilbage i tiden med arbejdslejre og fattiggårde, for at kunne finde frem til en tid hvor man behandlede de svageste på denne måde.  

Hvad det er for et menneskesyn som ligger til grund for en så forrykt handling, at man groft tilsidesætter såvel helbred som menneskelig værdighed for at score kassen. Man udliciterer bare opgaver til hvem som helst når bare det er billigt, og så blæser man på de konsekvenser det kan medføre for den enkelte. 

De som her har truffet en så bizar beslutning, bør virkelig skamme sig, og for mig at se vil den eneste løsning være, at firmaet øjeblikkelig søgte over i et andet arbejdsområde, helst et hvor der ikke vil være nogen direkte kontakt til andre mennesker. 

W.W.

Artikel fra avisen 24timer den 29.1.2009. 

Hva´ med mig!!

Hver onsdag er vi en lille flok af hankøn, der mødes nede i ældrecentret. Vi får en pilsner eller to, måske en enkelt af dem i de små glas. Og så hygger vi os. Det drejer sig mest om fortiden, hvordan tingene var, dengang i de ”gode” gamle dage. Cykelsmeden er en af stamgæsterne.

Her op til strejkerne har han været meget dekoreret, dels med dannebrogsflag, dels med røde roser. Ting, han har fået af visse politiske partier, der går ind for en bedre ældreomsorg. Han har også vist sig med diverse badges med tekster som ” En løn til at leve af!” og ” 15 kr. i timen. ” og ” Lige løn for lige arbejde!” En overgang lignede han en pensioneret ritmester fra dragonerne! Han har også været en fast deltager i de forskellige demonstrationer, hvad enten de var arrangeret af sygeplejerskerne, social- og sundhedsassistenterne, pædagogerne eller laboranterne.

Men..sidst vi traf hinanden, dernede i onsdagsklubben, var han total ”afklædt ” – ingen små flag eller røde roser, ingen badges! Og han så sur ud!

Jeg spurgte forsigtigt..

- Du er ikke så festligt klædt på i dag? Jeg mener.. roser, flag.. dine små skilte?

Han skulede..

- Det er ham, Løkkeposen!

- Løkke…?

- Løkke Rasmussen! Han og Kommunernes Landsforening har taget rø… på mig!!

Han sank i skuldrene.

- Alle har fået noed´! Hvad de end laver. Men os! De ældre! Ikke en hujende fis! Der bliver hverken til det ene eller det andet. Og al det de lovede os om gyldne tider for de gamle og mere personale. Og hva´ blev det? En fis i en hornlygte!

Han tog en forsvarlig slurk af pilsneren og mumlede – med grødet stemme..

- Hva´ med mig?

E. L.

Job karrusellen!

- Hej Gerda, er Anders hjemme?

- Ja kom bare ind, men han er dybt optaget, for han er ved at skrive jobansøgninger. Nå, så du er i gang med den ugentlige øvelse.

- Ja, det er fame` forrykt dette her, bare fordi jeg mangler nogle timer i at være på fuld tid, så skal jeg søge fire job om ugen du! Men jeg kan ikke få supplerende dagpenge, hvis jeg allerede har 29 timer om ugen – også selvom jeg normalt er fuldtidsbeskæftiget på 37 timer!

- Jamen det er vel bare at knalde de ansøgninger af, så skulle det vel være i orden.

- Jamen jeg søger de relevante job der er, men jeg er jo edb underviser, og det kan svinge noget med det ugentlige timetal, og ser jeg på de ledige job der er inden for IT, så er der ikke noget stillinger jeg kan søge lige nu og her, og så skal jeg søge det der er opslået ledigt. Jeg skal også møde i A-kassen og på Jobcentret og redegøre for at jeg har søgt de påbudte 4 job og får at vide, at så er alt jo godt, og det må det jo så være!

- Jamen hvad har du søgt? Jeg har søgt disse 4 job:

1. De mangler en kranfører nede på havnen, og den har jeg søgt, men også gjort opmærksom på at jeg ikke kender noget til arbejdet og at jeg lider af højdeskræk.
2. Så har jeg søgt ind som underviser på Universitetet i noget som hedder medieforståelse, men har da også gjort opmærksom på, at jeg ikke helt er klar over hvad pensum består af, men at der vel er en indlæringsperiode.
3. Så er der en stilling som Business Kontroller, hvad det så end er, men det der med at kontrollere må da være til at lære, og med den titel så er det sikkert også en fed hyre bundet i halen af den.
4. Ved Dansk Røde Kors er der en stilling ved Bygningssektionen ved asylcentrene. Det er vist noget med at tage rundt og kikke på bygningerne og foreslå forskellige ting til forbedringer o.l. Der kommer man da ud og ser noget forskelligt, men det som jeg har påpeget er, at jeg har en uddannelse inden for træindustrien som godt ligger 24 år tilbage i tiden, og at jeg ikke kan sprog, men har let ved at tale med folk.

- Jamen det er sgu da let nok du gamle! Her har du da fire stillinger og så er den skid da slået. Hvor svært kan det være?

- Ja du griner, men det er da fuldstændig hold i hovedet, kan du ikke se det? Jeg skal, også selv om der ikke er nogen stillinger jeg er i stand til at varetage på en ordentlig måde, med djævlens magt søge 4 stillinger om ugen.

- Kan du ikke se at hvis der nu er 1000 ledige her i området, som alle skal søge 4 job, så risikerer en arbejdsgiver måske at få 6 eller 700 ansøgninger, som de er nødt til at gennemlæse og bruge en masse tid på. Ansøgninger fra folk som bare søger fordi de skal!

- Dette her er strikket sammen af folk med hjernerne i tomgang, helt ude af trit med den virkelige verden og den måde virkeligheden fungerer på. Hvis det hele ikke var så dybt alvorligt, kunne man bryde grinende sammen og tro det hele bare er Cirkus Fantastika!

- Men måske er det lavet for at fremme beskæftigelsen, for både Jobcentrene, A-kasserne og arbejdsgiverne får da på den her skøre måde gang i beskæftigelsen.

- Ikke for at være pessimistisk, men nu venter jeg bare på at de finder ud af som en beskæftigelses fremmende foranstaltning, at de vil sætte det op til at vi skal søge 8 job om ugen!

Lyst i band!

Jeg var inde på ”Den skæve høne” forleden. Det er min stamcafe, hvor jeg af og til smutter ind og får en pilsner. Der er så hyggeligt.. eller rettere var så hyggeligt. Jeg mærkede forandringen straks jeg kom ind. Alle ”gutterne” manglede! Jeg mener, dem jeg sidder og sludrer med. Vi får nedgjort samtlige danske politikere og ordnet verdenssituationen, og det på bare en times tid!

Der var kommet et andet publikum. Yngre, slankere. De sad alle sammen med kaffe. Nej – ikke almindelig kaffe, men cafe latte, expresso, irish osv.

Jeg spurgte forsigtigt..

- Kunne jeg få en pilsner?

- Hvad slags? Guinness, Red Label, Kilkenny, Dark Horse, Wuehrer..

Listen var alenlang!

Jeg pippede lavmælt noget med Tuborg. Og fik det.

Lokalet var også ændret. De gamle møbler var væk og erstattet af nogle, der lignede havemøbler. De varme tobaksbrune vægge var malet hvide. Det lignede en smule et ligkapel. Der var plakater på væggene. Reklamer for sund kost. Abstrakte litografier. Jazzkoncerter.

Jeg sad lidt og lyttede til snakken, og det gik op for mig, at jeg var i selskab med marketingeksperter, filminstruktører, modeller, high tech-instructors, og hvad ved jeg. Jeg følte mig næsten underdanig! 

Så var det, jeg for alvor trådte i spinaten! Jeg tændte min pibe!!

Det kæmpehyl, der rejste sig, skal jeg sent glemme! En yngre, temmelig fed kvinde, galede mig ind i ansigtet og påpegede, at jeg var ved at aflive samtlige i lokalet. Jeg fik lange foredrag om tobakkens skadelige virkninger. Enkelte så ud, som ville de slå mig!

Jeg fik dog lov at betale og drikke ud, inden man viste mig døren. 

Min nye stamcafe hedder ikke noget… det er en smugkro. 

E.L.

Tobak og grøntsager!

Gudrun og Vagn slappede af efter en god gang brunkål med hvad der til hører, og kikker tilfreds ud på vejen.

De var begge godt oppe i årene, så bentøjet var ikke mere, hvad det havde været. Så de var lykkelige over at have fået en stuelejlighed i en tre etagers ejendom med lille altan. De havde lagt deres livsstil om efter al den ballade ”de sidste dages hellige” havde forårsaget med den hadske kampagne, der var ført mod de mennesker, som nyder det at tænde en smøg, og som har lyst til at være social og hygge sig sammen med andre ligesindede.

De kunne ikke længere drikke en kop kaffe i indkøbscentret, gå ud for at spise, eller få sig en lille fadøl, når de om lørdagen var nede i byen for at handle.

Det var slut med tobakken alle de steder, og som Vagn sagde, vil de ikke have vores penge så kan de sgu også blive fri, for jeg står ikke ude på gaden, som en anden uartig skoledreng for at ryge.

Had kampagnen havde desværre også ført til, at gamle venner også var blevet delt i to lejre, nemlig rygere og ikke rygere, og at de to grupper ikke mere kom sammen, med de savn som begge grupper nok følte.

Men for ikke rygerne gælder det om for en hver pris at holde fanen højt, hvor ingen strid er for lille.

Kræftens Bekæmpelse gør også hvad de kan for at puste til ilden, og prøver ihærdigt at pådutte os at den eneste årsag til kræft er tobakken, og ser let og elegant bort fra forurenende industri, biler, tilsætningsstoffer og en frygtelig masse andre faktorer. Hvis du ikke ryger så dør du ikke, men får et evigt liv!

Gudrun og Vagn kunne ikke længere stå for presset, og slet ikke da der var en evangelist, der hvor de boede før, som hver gang de mødte hende blev heglet igennem om den modbydelig lugt hun havde på grund af deres rygeri.

De var nu begge holdt op med at ryge med det til følge at Gudrun havde taget 10 kg. på og var begynd at få ondt i hofterne på grund af overvægten og Vagn nærmede sig en overvægt på 8 kg.

De havde så ganske drastisk besluttet helt at omlægge deres livsstil og havde slået sig på såkaldt rigtig sund mad med et væld af grøntsager. Gule ærter, hvidkål, grøntsags gratiner og supper i alle afskygninger, prydede deres middagsbord og var ligesom blevet en slagt erstatning for tobakken.

Nu var der bare det, at med alle de grøntsager så skete der jo også en vis gæring i maven, med en hel del kraftige udluftninger til følge. Men som de efterhånden lærte at håndtere med store smil og latter.

Ja det blev næsten til en slags konkurrence om, hvem der kunne lufte ud flest gange på en aften. Det var jo bestemt ikke lugtfrit, men det havde de hurtigt vænnet sig til, ja det blev nærmest en erstatning for tobakken.

Så en morgen kom der et brev fra Boligforeningen, at der var klager over, at der var en grim lugt i ejendommen som beboerne mente, stammede fra deres lejlighed.

Nu blev Vagn stik tosset og råbte op om, hvad fanden det her handlede om. Han var klar over, at dem oven på var fanatiske ikke rygere og at det næsten var det eneste, de kunne tale om, når de mødtes i opgangen.

Nu vil jeg ikke finde mig i mere! Man bliver forfulgt for at ryge, og nu for at æde grøntsager. Nu går jeg fame op for at høre, hvad meningen er, om de vil have tobakslugt eller grøntsags prutter, for jeg mener ikke, vi bor på et Hospits, men meget tyder på, at de måske skulle flytte hen på et sted, hvor de kan dø i fred og i sterile omgivelser.

Kunne man da bare opfinde en tætsluttende rumagtig hjelm med en masse filtre, som kunne beskytte dem mod alverdens dufte og lugte. En hjelm som kunne lukke dem ude fra den virkelige verden!

W.W.

HÅRDE TIDER: 

Jeg skal til at spise noget mindre! Maden, her i kommunen, stiger med tyve procent! Det bliver noget med en tusse om måneden.  

Jeg får også mindre hjemmehjælp. I nabokommunen får de vist en anelse mere….men det hjælper jo ikke rigtig mig? Jeg SKAL altså også have lært at bruge den støvsuger!

I det hele taget skal vi ikke forvente os alverden af service, siger min hjemmehjælper. Nå, det er nu noget, jeg ligesom kender.

Det er blevet hårde tider. Jeg får mad fra kommunen efter devisen lidt kød og mange grøntsager. Det meste er halv-fabrikata, jeg er blevet helt ferm med en dåseåbner og mikroovnen, - der er jeg en hel virtuos!

Jeg klager ikke! Dog synes jeg, mine fortænder og øre er begyndt at vokse en del…,det må være al den salat ! 

Man indretter sig, mens man grunder over...HVA`FAEN` BETALER JEG EGENTLIG SKAT TIL? 

E.L.

Plejehjemsskandalerne! 

Det rystende ved hele plejehjemsskandalen er, at det ikke var de folkevalgte politikere som bragte sagen frem. Men det var DR Dokumentar, der viste optagelser med skjult kamera, der var den direkte årsag til afsløringen.

Det er nu en ynk at se en masse kommunalpolitikere ligefrem stå i kø ved håndvasken, og med hævede øjenbryn, som næsten når helt op til hårgrænsen, kraftigt bedyre deres ukendskab til de faktiske forhold på deres plejehjem.

Måske bunder det i en almindelig uvilje hos politikerne til at se den virkelighed i øjnene som de selv har skabt ved deres nedskæringer. Det kan jo evt. begrundes med det total manglende tilsyn, som de også selv har valgt, for at man på den måde at ligge låg på de urimeligheder, som de udmærket godt vidste finder sted.

Området er samtidig også i stor stil blevet brugt af kommunerne, når de skal aktivere langtidsledige og indvandrere. Det betyder, at de mennesker måske slet ikke er interesseret i, eller har de kvalifikationer, som er nødvendigt for netop dette arbejdsområde. Det fører så igen til en lavere arbejdsmoral med endnu flere skandaler til følge.

Derfor er det bydende nødvendigt, at der øjeblikkelig bliver ansat betydelig flere kvalificerede medarbejdere, som har en reel uddannelse inden for området, hvor arbejdet med ældre jo kræver sociale kompetencer, kendskab til konfliktløsning og omstillingsevne.

Det må nu være slut med at bruge ældreområdet til kommunernes aktiveringscirkus!

Vi vil opfordre alle, som har en pårørende eller bekendt på et plejehjem, til nøje at følge med i og observere de forhold, som hersker på det pågældende sted.

Mange har i dag en mobiltelefon med kamera, eller et digitalt kamera, og vil kunne levere relevant dokumentation bl.a. om den hygiejniske standard, manglende rengøring m.m. Skriv en kort notits om det pågældende billede samt dato og klokkeslæt.

Meningen er så, at man også sender sin klage vedlagt billedmateriale til de relevante politikere, men at man samtidig også sender notater og billede til dagbladene.

Dette vil nemlig gøre, at politikerne ikke som hidtil kan putte klagen ned i syltekrukken, for det skal avisernes journalister nok sørge for ikke sker.

Vi vil holde nøje øje med, hvordan kommunalpolitikerne forvalter deres opgave, og at vi vil huske det, når vi igen skal hen for at stemme ved det næste kommunalvalg.

De bebudede besparelser på kommunernes budgetter, og besparelserne på ældreområdet vil nøje blive fulgt, og lad os nu se de politikere og partier, som går ind for de besparelser og forringelser inden for ældreområdet, for det vil vi huske på dommens dag! 

W.W.

Så tal dog dansk!

Hvad er der ved at ske med det Danske sprog! 

Skal Dansk nu være så finkulturelt og intellektuelt at hovedparten af befolkningen ikke fatter den dybere mening med det som bliver sagt. Et sprog som kun tales af dem som gerne vil hæve sig op over den såkaldte gemene hob, som dog tilsyneladende er de eneste som til fulde magter at udtrykke sig på vort modersmål, nemlig Dansk! 

Her er eksempler på et ordforråd af floskler og meningsløse sætninger som vist kun kan bruges til at dupere sin borddame med ved et middagsselskab. Men det kan jo være at de mennesker som benytter sig af den håbløse sprogbrug, føler sig meget betydningsfulde, og måske slet ikke kan fatte, at vi andre ryster medlidende på hovedet og undrer os over den måde at dyrke selvhævdelsen på! 

Tal dog for pokker DANSK! 

Gyselige eksempler på total uforståelighed!  

(Man lærer så længe man lever)
En rådende, almen antagelse konstaterer de overordnede indlæringsprocessers muligheder som værende successivt fungerende, samt værende potentielt ekspansive, i et tidsrum, hvis udstrækning modsvarer hvad man med generelle statistiske bedømmelsesmetoder anslår som værende den menneskelige organismes gennemsnitlige eksistensperiode under normalt gældende forhold.

(Man skal ikke kaste med sten når man bor i et glashus)
Individer, der er henvist til at residere i transparente domiciler, bør ikke tilrådes at anvende større eller mindre geologiske fragmenter som kasteskyts.

(En svale gør ingen sommer)
Iagttagelsen af en enkelt repræsentant for familien Hirundinidæ bør ikke give anledning til spekulationer om varmere årstiders umiddelbart forestående indtræden.

(Lige børn leger bedst)
Samspilssituationer, involverende spæde eller yngre personer engageret i diverse uspecificerede rekreative sysler, frembringer almindeligvis de mest hensigtsmæssige resultater såfremt participanterne er indbyrdes kompatible.

(Tomme tønder buldrer mest)
Cylindriske beholdere i mellemstørrelsen, hvis indre lagerkapacitet er uudnyttet, må med rimelig forventning formodes at besidde væsentlige akustiske kvaliteter.

(Blind høne kan også finde korn)
Et visuelt handicappet feminint individ tilhørende en af de domesticerede arter af slægten gallus kan undtagelsesvis excellere i lokaliseringen af diminutive cereal-enheder.

(Man skal ikke kaste brønden til når barnet er faldet i)
Opfyldning af åbne drikkevandsboringer foretages på et ugunstigt tidspunkt når et letalt nedfald af yngre individer i borehullet tidligere er indruffet.

(Når enden er god er alting godt)
Vederfares et gunstigt udfald på en given tildragelse, vil det, alt andet lige, afstedkomme veltilfredse attituder overfor tilværelsen i al almindelighed.

Engelsk sprogforbistring!

Som alle jo ved, så handler hele tilværelsen jo efterhånden om titler, men alligevel!!

Ordet Newsbreaker: Er det en som brækker aviser? Og er der brug for sådan en? 

En Phoner, er det en som arbejder med lyd, eksempelvis en Klaverstemmer? Måske en Lydstudiemand?  

Forstår vi hinandens sprogbrug?

Her følger så en lille engelsk - dansk oversættelse

De her nævnte eksempler er fra en nylig udkommet bog med titlen: Sprogrenserordbog

Så tal dog for pokker DANSK!!!

W. W.

Lige eller ulige 

Brev fra kommunen -, det sker af og til. Fra min sagsbehandler, en flink dame i hedeturs-alderen, hun hedder Kamma. Et blik på uret viste mig, jeg godt kunne snuppe en kop kaffe, inden hun ville se mig klokken ti. Det var da for resten et lidt kort varsel?

Der var tæt besat på stolene udenfor Kammas kontor, så jeg gik i gang med stakken af gamle Familie Journaler. Det var vist nok de samme hoveder, der plejede at sidde der, så vidt jeg kunne se, gamle mimrehoder, som jeg selv.

I de tre kvarter jeg sad og ventede, var der fire inde hos Kamma. De var kendeligt mærkede, da de kom ud igen. To af dem græd, en sparkede på døren og bandede, den sidste råbte med skærende røst :  – Så er det fattiggården ! Så er det fattiggården!!

Så blev det min tur.

Allerede da jeg kom ind, kunne jeg godt se, der var noget anderledes ved Kamma. Normalt har hun et hår á la salig Dronning Ingrid, altså Salon Lokkys standard - frisure for ældre og midaldrende damer. I dag var frisuren skrabet tilbage i en knold, og hun havde ridestøvler på med sporer ! Det klædte hende overhovedet ikke!

Lokalet var også lavet om, billederne af Dronningen og hendes Prinsgemal var udskiftet med et foto af socialministeren – Eva Kjer Hansen…

Kamma så inkvisitorisk på mig.
-         De skal til at spare, Lallegaard! De er for lige!
-         For lige? Jeg får jo kun min folkepension?
-         Ja, de frådser rigtigt!!

Så fik jeg en svada om, at samfundet skulle spare på de sociale ydelser, ikke mindst på ældrebyrden – det er mig - som toldede alt for frimodigt i statskassen.
-         Fremover vil deres pension blive beskåret med 30 procent, deres buskort ryger! 
-         Jamen..
-         Ikke noget jamen, her! Vi skal være mere ulige her i velfærdsstaten, læser de ikke avis, mand!! Så kommer der dynamik på!!

Da jeg forlod kontoret med den totalt ukendelige Kamma, var jeg yderligere blevet plukket. Min beskedne hjemmehjælp var skåret ned til én gang om måneden.. et kvarter i alt! Min månedlige badning skulle fremover foregå i det lokale gadekær, ved egen hjælp! Kamma havde ligeledes taget mine cerutter fra mig, de var usunde, sagde hun. 

Hjemvejen fra kommunekontoret var også anderledes, end den plejede være. Hver anden telefonmast var drejet, så den hældede, altså ikke var lige mere. Over kirken var spændt et banner, der stod : ALLE ER LIGE, MEN NOGLE ER MERE LIGE END ANDRE  !

Det var med rystende ben, jeg fandt frem til min gyngestol, jeg havde det rigtig skidt! Næppe havde jeg sat mig, før det ringede på døren.

Det var slagtermesteren med sin store kødøkse over skulderen.
-         Dine ben er for lige, Lallegaard! Du skal ha´ hugget tretten cm. af det ene. Jeg kommer fra kommunen!

Jeg skreg så højt at jeg vågnede ved det! Det var kun en syg drøm. Jeg burde have kunnet sige mig selv det - hvem er så tosset at kræve Mere ulighed?   

E. L.

Endelig kommer det – Den store vision og den næsten religiøse forløsning! -  Det som mange mennesker har savnet i deres hverdag!

Det er som den store renselsesproces skyller hen over landet, og giver de frelste en glød i øjnene og får dem til at fremstå med en ny renhed som var de blevet vasket med en helt speciel renselsessæbe, ja nærmest en slags mirakelhvidt!

De stolte korsfarer er vågnet af deres dvale og hejser den uskyldsrene fane i den nye kamp for den menneskelige renhed.

Tanken leder tilbage til Moralsk Oprustning, med Ole Bjørn Kraft i spidsen for datidens hellige korstog, der jo ligesom som så mange andre korstog, er afgået ved en stille død.

Men nu er vækkelsen kommet! – Her er der virkelig en mulighed for at komme ud at kæmpe, og igen få lidt kulør på hverdagen og varme i kinderne.

Ikke længere at være helt afhængig af dårlig TV, ulidelige reklamer, ligegyldige sportsudsendelser, og ørkesløs trøstespisning for at klare ensomheden. Nej nu er den hellige flamme endelig blevet tændt.

Nu er der mulighed for at komme af med de indestængte frustrationer, og få afløb for den vrede som en masse af de omvendte er gennemsyret af.

De fører an i korstoget, måske af vrede over det de har mistet, og den asketiske holdning de har påtvunget sig selv, og virker på en måde glædesløse og næsten hadefulde. 

Det er nu en krig mellem familiemedlemmer og gamle venner, hvor kampen i stor udstrækning går ud på at genere den anden part mest muligt, så det nærmest får karakter af en ny form for Apartheid.

Et af de helt gode mantra i den kamp er at bruge ordet Børnene, og ligesom holde det op som et slags skjold også for at gøre kampen mere retfærdig og moralsk rigtig!

Mange eksrygere kaster sig med stor iver ud i kampen, der let kan få et anstrøg af, og virke ret så  hobbybetonet. Men når disse mennesker så inderligt ønsker at have noget at gå op i, og være fælles om, og ikke orker at gå ind i noget foreningsarbejde, så er denne her kamp på hobbyplan jo ikke alt for belastende.

Det gælder kun om at lave så meget ufred mellem ikke rygere og rygere, at familiebånd skæres over, at højtider og fødselsdage ikke længere kan samle alle, og hvor glæde og smil er blevet afløst af intolerance og nærmest fjendtlighed.

Korstoget er nu også nået ud til arbejdspladserne, og med den rigtige fører ved roret, kan det måske i fremtiden forventes, at hele byer skal lægges røgfrie, og rygere af politiet afhentes i eget hjem og bliver tvangsindlagte til afvænning.

Mange ældre mennesker som har røget gennem en menneskealder og som er så uheldige at blive indlagt på et af de nymoralske hospitaler, bliver uden skånsel påtvunget et rygestop, altså en kold tyrker, hvis man da ikke selv kan vakle ud i regn og sne for at få stillet sit behov.

Ideologien har her under sin strækmarch frem mod den ultimative renhed, virkelig formået at få patent på den fulde og endegyldige sandhed.

Dog - der er forskel på almindelig og fornuftig folkeoplysning og så det glade hysteri, som i stor udstrækning er med til at dele befolkningen og familier i et uforsonligt og til tider en næsten fjendtlig indstilling.

Hvad med lidt mere tolerance og hensyntagen fra begge sider, og ikke som i dag hvor det forventes, at det kun er rygerne som skal udvise en sådan adfærd.

Her en lille henstilling til eksrygerne - Løft ikke fanerne så højt, at fødderne slipper jorden! 

W. W.

Rygning på plejehjem

Nu er den store frelse og renselsesproces så også på vej ind i plejehjemmene i Københavns kommune, hvor man fra 2007 vil effektuere den endelige frelse og tage den sidste rest af livskvalitet fra de ældre, som da ikke længere må ryge i fællesrum eller ved fælles sammenkomster. Hvis de vil dyrke deres last må det ske inde på deres værelser, eller ude i det fri.

Denne beslutning er truffet af Hovedsamarbejdsudvalget for de kommunale ansatte, og fremført af den Radikale sundhedsborgmester Inger Marie Bruun–Vierö med et meget stolt og selvtilfreds udtryk i ansigtet.

Her hos ”De pletskaldede Ulve” mener vi, at det er dybt forargeligt, at ældre medborgere skal udsættes for denne skændige og skamløse behandling, som helt klart har karakter af et helligt korstog, hvor ”de rene og ubesmittede” næsten fremtræder med en lysende glorie om hovedet, når de udtaler sig på tv.

Ideologien har her under sin strækmarch frem mod den ultimative renhed, virkelig formået at få patent på den fulde og endegyldige sandhed, at alt ondt stammer fra tobakken!

Det er slet ikke gået op for dem, at det er et voldsomt indgreb i de ældres hverdag, samt hele deres bosituation. Her blæser man flot på deres livskvalitet og med overformynderisk elegance bare påtvinger dem den nu herskende nymoralske holdning som hedder røgfrit miljø.

Røgforbuddet gennemføres af hensyn til de ansatte hedder det sig, og at det sker i de ældres eget hjem. Det ser man skam da stort på, for hvad kan de ældre gøre andet end at finde sig i det? Og dog, for dette forslag kan jo nemt gå op i hat og briller, og hvad bliver straffen mon hvis de nu vælger at overtræde rygeforbuddet? 

Hvis ansatte er overfølsomme over for visse kemikalier eller produkter på deres arbejdsplads, må de i lighed med andre søge andet arbejde, hvilket naturligvis også må gælde for personalegrupperne inden for ældreplejen!

Hverdagen ser sådan ud for de ældre, at de dels er blevet nødt til at flytte fra deres tidligere miljø og bekendtskabskreds. Kæledyrene har man heller ikke mere, for det giver allergi. Så er der kun tilbage bare at vente og vente, og så få sig en smøg til kaffen. Men det er selv følgelig også et helt urimeligt forlangende, for det er jo så usundt!

Nu betaler de ældre jo en husleje udregnet efter det antal kvadratmeter som det samlede brugsareal udgør, hvilket vil sige, at den pågældende betaler en vis del af gangarealet, fællesopholdsrum og køkken m.m. som bliver lagt til det antal kvadratmeter selve lejligheden udgør.

Med det tiltag man nu vil gennemtvinge over for de ældre, må jo betyde, at da de ikke længere har fuld råderet og brugsret til disse områder. De omtalte arealer er så heller ikke længere er at betragte som hørende til lejligheden, hvilket igen må udmønte sig i et klækkeligt nedslag i huslejen.

Det må jo blive konsekvensen når man med dette asociale forslag forringer de ældres livskvalitet så voldsomt!

W. W.

Engle

Nu kan man, som pensionist, få en ”engel” til at hjælpe sig på toilettet! Det er i det mindste, hvad min genbo cykelhandleren påstår!

Han har læst sig til, at socialministeren, formodentlig i samarbejde med folkekirken, har indgået en aftale med de højere magter om, at et vist antal lavere rangerende serafer vil stå til rådighed for dårligt gående pensionister med bistand til madlavning, kørestolsture, ludospil, avislæsning og altså toiletbesøg.

Jeg tror nu, han har misforstået et eller andet. Men han tror altså fuld og fast på, at han en af de nærmeste dage får visit af en fjerklædt godte i stil med hende på ovenstående billede, og det kan ingen vel have noget at indvende mod? Jeg er da villig til at lade min podagra blusse op, hvis man garanterer mig et besøg af hende til højre med druer i håret og disse enormt flotte.. æhm` - ja altså forpartiet!

Og de gør deres arbejde ganske gratis – englene!

Ikke som disse socialarbejdere, der Herren hjælpeme` vil have PENGE for det! Tvi!

P.S. Har igen talt med cykelhandleren.., han er skuffet! Han havde siddet og ventet på et bebudet englebesøg og bibelen og menighedsbladet var lagt frem på kakkelbordet, og hvad skete der så!!

”Englen” viste sig at være kommunaldirektørens kone – hende med manden, der så brændende ønsker sig et ridderkors -, og hun ligner mere Tunø-færgen, når man ser hende bagfra, end hun minder om en engel. Altså – 60 procent overvægt og et ulideligt snakketøj, de kender typen.

Jeg vidste, han havde misforstået noget!

E. L.

Kraftens bekæmpelse!

Det er med forundring og forvirring jeg nu mange gange i den sidste tid har hørt om en forening som hedder Kraftens Bekæmpelse.

Vi har i folkeoplysningens navn i en uendelighed fået fortalt, at motion er alfa og omega for et langt og godt liv, men så kommer der mislyde som, at for megen motion kan være direkte skadelig og farligt. Hvad er for lidt og hvad er for meget, og hvad fortæller de os nu i morgen.

Her kommer jeg så til at tænke på Niels Hausgaard som i en af hans fantastiske sange oplyser os om, at en given parole der kan skifte tre gange på en uge! Og det må da virkelig siges at have sin rigtighed.

Jamen har de nu fundet ud af at motion er skadelig – Hvis det er tilfældet, hvor meget kan man mon egentlig tåle at deltage i uden at sætte liv og helbred på spil. Jeg tænker her på Jesper Klein som en gang fortalte, at han hver morgen dyrkede motion i mindst fem minutter, med først at lukket det ene øjenlåg helt op og så sænke det igen, og gentage øvelsen med det andet øjenlåg og så videre i fem minutter. Men selv så enkel en øvelse er måske også farlig! – For det er vel ikke uden grund at foreningen hedder Kraftens Bekæmpelse.

Nu har vi gennem meget lang tid hørt om de tiltagende fedmeproblemer befolkningen står over for, og hvor vigtig det er at man bl.a. rører sig og motionerer og får brugt sin krop, men også om de voldsomme problemer landet vil blive kastet ud i forbindelse med den udgiftseksplosion det vil medføre, og så kommer forvirringen!

Speakeren i pressens radioavis oplyser at foreningen til Kraftens bekæmpelse…….

Er der noget de prøver at skjule for befolkningen, eller er det bare det, at flere nyhedsoplæsere i virkeligheden er i tvivl om hvordan de skal udtale det farlige ord, og at de så ligesom blødgør oplysningen, og på den måde fjerne sig fra problemet, og så føre krigen over i kraftsportens verden, hvilket må siges at være genialt, men….

Men mon ikke de stakkels vildfarne skulle oplyses om, at det ikke hedder Kraftens Bekæmpelse, men rettelig hedder Kræftens bekæmpelse!

Men der skulle da være håb forude, for man kunne da tilmelde de stakkels mennesker der formidler nyheder til befolkningen, et danskkursus!

W. W.

Foryngelseskure

Er det ikke vidunderlig med alle de reklamer der nu er i fjernsynet. Aldrig tidligere har det været muligt i den grad at få udvidet sin horisont som nu, og så den informationsmængde. Intet er for småt eller for stort da reklamerne går, lige fra bleer, til hårsvingende damer, hvor man i fantasien fornemmer en sky af skæl og løse hår fylde rummet, hvilket får en til at tænke på en langhåret hund som rigtig ryster sig ude i køkkenet.

Der er også oplysninger om en masse cremer og foryngende produkter, og kurer for slankende mad krydret med en masse råd om, hvordan man holder sig ung og viril. Ud over det kan man også få opstrammet ansigtshuden, få pumpet læberne op, kortet næsen af, pumpet barmen op, ligesom ballerne kan få en kraftig opstramning, men er jo bare ikke en reel foryngelse, men mere et industridesign. Her tænker jeg på hvordan Cher, den amerikanske sangerinde, som nu efter talrige foryngelsesindgreb ligner en hvid rund fuldmåne i ansigtet, og ville nok egentlig hellere se hende, som hun ville se ud i virkeligheden, uden at huden i ansigtet var spændt ud som et trommeskind.

Det som jeg længe har tænkt på det er, om alle de foryngelseskurer nu også virker, for man hører jo så meget om det, man med et pænt ord kalder misinformering.

Men er nu efter lang tids overvejelser kommet til den konklusion, at der nu nok alligevel er noget om snakken. Alle de cremer og salver, pulver og pastelfarver må meget mod min vilje nok alligevel have en foryngende virkning, også helt uden knivens medvirken.

Her tænker jeg ikke specielt på nogen bestemt, men bliver mere og mere forbavset og forundret over, at for hver gang Natasja Crone dukker op på TV, så ser hun bestem betydelig yngre ud end i sidste tv-udsendelse. Det er dog mageløst at en kvinde i hendes alder nu næsten ligner en teenager, dels den ungdommelige tøjstil, og her er det jeg tror, at cremerne nok også rigtig kommer ind i billedet. Det man kan frygte er jo naturligvis, at hvis hun nu ikke stopper i tide, ender hun måske med et udseende som en på 12 år, og det vil jo være aldeles upassende for en tv-vært.

Det man desværre ikke rigtig hører noget om i tv-reklamerne det er nemlig, om alle de salver og cremer og alle deres foryngelsesprodukter også kan gøre pensionister unge og smukke. Jeg kunne tænke mig sådan et billede med titlen: Før og efter, hvor man ser et par ude i byen, hvor de møder en som spørger, om det er din nye kæreste, og hvor svaret lyder, nej da, det er min far.

Og dog, jeg tror med de skavanker og rynker der nu er, så vil jeg beholde mit udseende som det er, og ikke have problemer med stramninger i hele ansigtet hver gang man smiler. Et ansigt med de rynker og karaktertræk som tiden har givet, viser et levende menneske og ikke et industriprodukt.

Nej, jeg gider ikke tv-reklamer, og skulle fjernsynet ved et uheld køre, undrer det somme tider at der er børneudsendelse nu, og kommer så ind og ser at det er reklamer for voksne mennesker!

Hvor dumme tror de da den danske befolkning er!

W. W.

Afdød som pakkepost 

Det ringer på døren og Gert farer ud og lukker op og ser posten stå med den længe ventede pakke med forskellige spil og programmer. Glad flår han papiret af pakken og kikker forventningsfuldt ned i kassen, og stirrer forundret på indholdet som viser sig at være en aflang krukke. Det var sgu da underligt, tænker han og hiver med besvær krukken op og løfter låget af, og ser med bestyrtelse og vantro på indholdet. Der var ikke nogen tvivl – Det er en urne han stod med i hænderne, og stiller den forskrækket fra sig på bordet. Han finder afsenderadressen og ringer med skælvende hænder nummeret op…… 

Ingvard var afgået ved døden og skulle efter kremeringen begraves på kirkegården i sin fødeby, hvor de efter aftale med præsten og graveren nu stod og ventede på urnens ankomst. Præsten havde ringet til den bedemand som havde stået for kremeringen og som bedyrede at den bestemt var på vej. 

Bedemanden lagde røret og tørrede sig febrilsk over panden og fandt sin faktura frem og kikkede endnu engang på adressen som urnen skulle sendes til. Urnen havde han afsendt som pakkepost, og den skulle bestemt være nået frem. Forfærdet ser han nu, at der var to forskellige bynavne på henholdsvis adresseseddel og faktura, og greb om bordkanten og var lige ved at gå i panik. Han ringer derfor straks til præsten og sætter ham ind i den pinlige situation og nævner så det med at urnen er sendt som pakkepost. 

Præsten fortæller skånsomt de sørgende efterladte om deres slægtnings forsvinden, og om den forkerte postadresse, og at afdøde var afsendt som pakkepost, hvilket chokerer dem alle.

Vil det sige at Ingvard er sendt som pakkepost…..Jamen det er jo utroligt! 

Præsten siger medfølende at urnenedsættelsen nødvendigvis må udsættes til Ingvard selv kan komme til stede, og lover at underrette dem når han dukker op. Efter en hektisk ringen rundt havde alle til sidst igen fået nervesystemet til at finde sit normale leje, selv om forargelsen hos de efterladte var stor. 

Tænk hvis han nu var forsvundet i postsystemet og på et tidspunkt endte som hittegods og til sidst måske var kommet på aktion. Og alt dette, på grund af en aldeles ligegyldig holdning og en særdeles overfladisk indstilling til sine medmennesker der gør, at man kan reducerer en afdød til et stykke pakkepost. 

Denne udvikling må bestemt siges at være et tilbagestående fremskridt! 

W. W.

Tag selv bord

Efter en lang dagstur var de to busser med pensionister nu ankommet til kroen hvor overnatningen skulle foregå, og hvor der kl.18.30 var ”det store tag selv kolde bord” med dans bag efter.

Allerede kl. 18.15 havde alle indfundet sig og stirrede på de marinerede sild med diverse tilbehør, men hvor der stadig manglede smør og brød. Utilfredsheden var ved at være tydelig kl. 18.45 hvor flere kaldte på brød og ytrede højlydt deres utilfredshed over den dårlige planlægning.

Endelig kunne alle begynde at spise, men hvor det nu var en kamp om at først at få fat i sildene, og sikre sig et par ekstra stykker sild hvis der nu skulle opstå en mangelsituation. Der blev spist i tavshed og i dyb koncentration, og de næste par retter forsvandt også i et ganske forbavsende tempo.

Nu sad alle og ventede på at startskuddet ville lyde til at gå i gang med ”tag selv bordets” glæder, og da det endelig lød, gik der næsten panik i hele forsamlingen.

Alle røg op af stolene med en hastighed og en spændstighed som havde de alle opnået en spontan helbredelse, set i lyset af hvor gangbesværet de ellers i løbet af dagen havde været.

Kampen var hård og ubarmhjertig hvilket jeg hurtig erfarede da jeg prøvede at nå frem til en stykke brød, hvilket var umuligt.

Alle havde dannet en fast og ubrydelig mur hele vejen rundt om bordet, hvor der ikke blev givet så meget som en millimeter. Inderkredsen øste op i den store stil og med en entusiasme hvor tanken blev ledt hen på det man ser i TV fra hungerkatastrofer, hvor der bliver uddelt nødhjælp.

Jeg havde langt om længe fået en skive brød og to frikadeller, men ingen rødkål og var ved at opgive det hele, da menneskemuren stadig var kompakt.

En ældre dame sejlede forbi mig med en tallerken halv fuld af rejer og jeg havde nær spurgt om at få et par stykker, men opgav.

Her var det alles kamp mod alle hvor der ikke blev givet ved dørene, men da der efterhånden var  tyndet godt ud i den forsultne og hungerramt flok, fandt jeg lidt hist og her og luskede ned til min plads.

Hele sceneriet virkede så nedslående på mig at jeg ikke havde lyst til at forsøge mig igen. Det virkede som alle til daglig var vandt til at kæmpe for maden, så de helt naturligt fortsatte kampen også her. Mange var ret hurtige til at spise, og hastede målrettet op til bordet igen for at sikre sig endnu en påfyldning.

Det virkede som de ældre i lang tid havde levet på et eksistensminimum og endelig så chancen for at blive mæt. Det var en meget nedslående og trist oplevelse, da alle de ældre ellers i dagen løb havde været så søde og venlige, og så pludselig se denne forvandling der skete bare på grund af ”et tag selv bord”.

Ja, gammel sult kan drive folk vidt!

Døgnflue for en time

Gert og Anders, to ældre venner sidder på bænken og nyder efterårssolen medens de småsnakker om løst og fast.

Nu det der med lægens bord er da en ganske god udsendelse, siger Gert, men her burde man nok inden udsendelsens start advare om, at der kan fremkomme stærke sener, som kan være belastende for folk med svage nerver. Ja, sider Anders med høj stemme, hjemme hos os ligger der altid to skånepuder vi kan holde op for øjnene når blodet begynder at flyde, også for ikke at se lægerne arbejde med diverse save, boremaskiner og mejsler.

Jamen så er der da det der med den sjældne journal, det er da bestemt meget spændende og interessant. Ja det har du ret i, siger Anders, men her er et emne som jeg gerne vil have ham lægen til at behandlede. Nemlig at der nu er en af de såkaldt sangerinder som tror at hun skal frelse verden, kvidrer løs om, at hendes hjerte sidder fast nu, hvilket bestemt for hende da må være meget betryggende.

Hvad det så kommer os andre ved kan jeg ikke se, selv om det må være vildt uhyggeligt hvis hun har haft hjertet til bare sådan til at skvulpe rundt, men hvordan de så har fået det sat fast, det var måske et emne til den sjældne journal i lægens bord.

Og når vi nu er ved musikken, så har BT opgjort, at over 50.000 siden 1998 har søgt om at komme med i et tv-program så de kan blive kendte, og måske ende som superstjerne og næsten endda opnå helgenstatus.

Jeg synes det er sørgeligt, for det er som om, at hvis man ikke har været døgnflue for en time, eller har fået udgivet en aldeles ligegyldig cd, så har de efter deres egen mening stort set levet forgæves.

Det er virkelig synd for de unge som har den indstilling til livet, og som tror, at det hele handler om at se godt ud, og at gå syngende gennem tilværelsen, for de glemmer, at der også er noget som hedder hverdag med hårdt arbejde og gulvvask, og det gælder for 99,9% af dem alle sammen.

Ja siger Gert tankefuldt. Alle de brægehoveder som kun kan synge om deres babyer, og sandelig helst på Engelsk selv om de bor i Danmark. Det sørgelige det er også, at de ikke har nogen holdning til noget som helst her i livet, men bare vader rundt i den samme trædemølle, og gentager de samme floskler i en uendelighed så det næsten virker helt psykotisk.

Ja siger Anders, i dag kræver det væsentlig mere at skrive en konfirmationssang end meget af det bras vi skal høre i dag, for der kan man da ikke ustraffet gentage tre sætninger i en uendelighed og slippe godt fra det. Det værste det er nu, at hvis hovedparten af de såkaldte sangfugle ville søge optagelse i et bare nogenlunde seriøst kor, så ville de fleste blive afvist som uegnet, men vi andre er desværre nødt til at lægge ører til dem hvis vi vil høre radio.

Nå du gamle siger han og rejser sig, men vi kan jo nok heller ikke redde verden, men omkring musikken så er kvalmegrænsen nu nået hjemme hos os, for nu lukker vi kun op for at høre pressen!

Nå du må ha` det gamle jas, siger han og går hovedrystende hen af gaden.

En virkelig virkelighed

Kamma, Martin og Gunner stirrede trodsigt på dommeren da han venligt spurgte om de nu havde fortrudt deres handlinger.

Men nej, det var der ingen af dem der havde. På spørgsmålet om hvorfor de havde bortført og udsat socialrådsformanden for denne nedværdigende og umenneskelige behandling, tog Martin ordet.

Vi mener ikke at vi har bortført nogen, da han selv kom op for at besøge os. Vi inviterede så bare socialrådsformanden til et lille ophold på vort plejehjem, hvor han så er indgået i den almindelige daglige rutine på stedet, på lige fod med de øvrige beboere.

Da der ikke var et ledigt værelse, så indlogerede vi ham i et ubenyttet personalrum med eget bad og toilet, så der manglede da bestemt ikke noget.

Jamen, siger dommeren, han var jo spændt fast til sengen.

Jo, jo, men det var jo for at gøre det så realistisk som muligt. Mange af beboerne på plejehjemmet er jo sengeliggende hele tiden, og vi kørte præcist den samme rutine over for ham som for de øvrige  sengeliggende på hjemmet, også for at gøre opholdet så virkelighedstro som muligt.

Det vil sige, den samme mad og de samme måltider, bleen blev skiftet når det var nødvendigt, sådan måske fire fem gange om dagen.

Badet bliver man sådan ca. hver anden dag, men her var der udelukkende tale om sengebadning, men ellers må vi da sige, at den personlige hygiejne, så som tandbørstning og barbering  blev en del forsømt, men det gør den  jo også for os andre.

Han ville så hele tiden snakke, men det er der jo selvfølgelig ikke rigtig tid til i den travle dagligdag der hersker på plejehjemmet, med de få personaler han selv har sørget for at der er ansat.

Dommeren ser strengt på dem og gør opmærksom på, at dette her skam er en alvorlig sag.

Jamen det er vi skam helt klar over, men det vi har gjort er jo bare at gøre byrådet klart, hvilken hverdag de har defineret som fuldt forsvarligt og acceptabel, men at opholdet så har varet en lille uges tid inden vi igen lod ham komme ud til hans virkelighed, det var måske lidt forkert.

Vi ville jo bare have at han skulle opleve hvordan en såkaldt menneskeværdig tilværelse for os gamle i virkeligheden er, men ikke som han bilder sig ind den er! - Det kunne jo være, at sådan et ophold for de forskellige byrødder måske kunne ændre deres opfattelse og få dem til at se hvordan deres indbildte virkelighed i virkeligheden er!

Dommeren ser ned på de tre gamle og siger med mat stemme: Vi holder en times pause inden sagen optages til dom!

W. W.

Ventelisteproblematik

Meget tyder på at der på de offentlige sygehuse findes to slags ventelister, som med lidt god vilje må betegnes som et A – hold og et B – hold. Alle kommer automatisk ind på hold B, hvor ventetiden på en behandling kan variere meget, og hvor man ser stort på ventelistegarantien, da man jo i mange tilfælde ikke informerer patienterne om, at de kan komme i behandling et andet sted hvor ventetiden er væsentlig mindre eller på et privathospital. 

Kræver man nu at blive behandlet inden for omtalte garantiperiode evt. forlanger at blive henvist til et privathospital eller et hospital udenfor det amt man bor i, vil der være en stor sandsynlighed for at man så bliver flyttet over på hold A.

Det betyder jo så, at de som ikke kræver at blive behandlet inden for ventelistegarantien, og ellers bare forholder sig rolige og passive, kommer til at vente endnu længere, da køen jo bliver større. 

Der er en ventelistegaranti som siger at man højest skal vente i et vist antal måneder på en behandling, så hvis du ikke er af den passive type, skal du kræve at blive behandlet inden for garantiperioden, eller på et andet sygehus ifølge det frie sygehusvalg. 

Du kan gøre følgende:

1. Få udleveret en folder hos lægen eller apotek om behandlingsgarantien for de forskellige lidelser.

2. Er ventetiden er overskredet i forhold til den lidelse du skal behandles for.

3. Kontakt Patientvejledningskontoret som kan oplyse dig om ventetider på andre behandlingssteder og vil på dit forlangende kontakte et sygehus med en acceptabel venteliste.

4. Patientvejledningen sørger for at få dine papirer fremsendt til det nye behandlingssted hvor du så inden 8 dage vil få en dato om en evt. operation.

Vil du vide mere, så prøv dette link til.........

W. W.

Vigtig ved skadestuebesøg

Ældres knogler har ikke længere fordums tiders styrke, hvilket jo betyder at knoglebrud lettere sker for ældre mennesker. Det er derfor vigtigt, at hvis du har slået dig og har ondt på en måde som gør, at du tror at du evt. har pådraget dig et brud, at du så tager på Skadestuen.

På skadestuen er det meget vigtigt at du så siger at du er faldet, og at du tror der er noget helt galt, og forlange at du bliver ordentlig undersøgt. Hvis der evt. er mistanke om et hoftebrud, er den sikreste måde at stille en korrekt diagnose på, at du får en røntgenundersøgelse.

Ved at sige at uheldet skyldes et fald, så sikrer du dig, at der bliver taget et røntgenbillede, og at du ikke bare bliver sendt hjem med en forklaring om, at det er nok væk i løbet af et par dage.

Hvis du bare bliver sendt hjem og det så efterfølgende viser sig at der er tale om et brud som gror forkert sammen, så er det noget som kan blive meget langvarigt, ja måske livsvarigt.

Vi taler så her om ventelister til en operation, måske komplikationer med ny operation og så genoptræning med resultatet, at armen, benet eller hånden aldrig bliver fuld funktionsdygtig igen.

Så husk endelig på skadestuen og sige: Jeg er faldet evt. på badeværelset, og du føler at der er noget som er brækket!

Husk! – Det er jo dig det handler om!

W. W.

Reklamens afmagt

Frandsen stirrede sløvt på rulleteksterne som gled ned over skærmen og havde stadig filmen inde i sit hoved, da han brat blev revet tilbage til den barske virkelighed af en mandsstemme, som i et vanvittig stemmeleje, som når det går vildt til i en børneudsendelse, rablede noget af sig om et ligegyldigt produkt, medens en tumpet figur fjumrer rundt.

Frandsen udstøder et dybt suk og mumler et gid fanden havde de skide ligegyldige reklamer som kun handler om at fylde os med løgn og bedrag.

Nu kommer pludselig en smuk kvinde på skærmen, som på den mest omstendige måde er ved at sæbe sig ind, hvilket helt fascinerer Frandsen. Hvor må det være uhyggeligt at være belemret med sådan et damemenneske tænker han - for med den hastighed vil det nok tage mindst en time at tage et bad, og hvis hun så er lige så dræbende langsom til det øvrige toilette, bliver der mindst tale om to måske tre timer hver morgen på badeværelset. Det vil betyde, at ikke engang et almindeligt parcelhus er stort nok til sådan et luksusdyr, men kræver to badeværelser for at en familie kan fungere.

Han bliver brat afbrudt i sin tankerække af endnu et kvindemenneske i luksusudgaven som fylder skærmen. Hun vasker hår med samme energi som den forrige, men begynder nu at kaste  hæmningsløst omkring med sit hår, så det flyver til alle sider. Frandsen føler et voldsomt ubehag og tænker, at det må være ligesom at have hund, hvor der vil ligge hår over det hele, ligesom hun konstant må være omgivet af en sky af skæl som indhyller alt hun kommer i nærheden af.

Han tager lyden af fjernsynet og tænker på de stakkels mænd som får sådan et damemenneske ind i deres tilværelse, hvor det drejer sig om at kaste rundt med håret, og have negle som vil være i vejen hvis der skal stilles på komfuret, ligesom det endog er meget svært at forestille sig sådan en kvinde vaske gulv.

Nej, fri os for de forlorne reklamer i TV, som tilhører en hel anden drømmeverden en den verden vi andre befinder os i. Reklamer der taler til os som om vor intelligens kvotient ligger på omkring de 40, hvilket er direkte fornærmende. Når reklamefolkene tiltvinger sig adgang til vore stuer, må det mindste vel være, at vi bliver opfattet og behandlet som voksne mennesker, og ikke bliver talt til som i en børneudsendelse.

Frandsen gør nu det, at fjernbetjeningen altid ligger så han hver gang reklamerne toner frem på skærmen, lynhurtigt kan lukke for lyden, og foretage diverse små ærinder rundt i huset, ligesom film der indeholder reklamer bliver optaget, så han hurtigt kan spole forbi og derved undgå at blodtrykket stiger over de evindelige ligegyldigheder.

Mon ikke de fleste mennesker snart har fået nok – Jeg føler at vi har fortjent bedre!

W. W.  

Vi skal jo alle samme vej på et tidspunkt, og det vil nok derfor være på sin plads, og medens det er muligt, selv at vælge om livet skal forlænges for en hver pris.

Pjecen om Livstestamente kan finde på alle Apoteker eller hos lægen.

De tekniske muligheder for at holde mennesker i live er i dag så udviklet, at selve tanken om at måske at leve videre uden bevidsthed, eller håb om bedring, vil i sig selv være skræmmende. Eller at skulle leve videre med en så svær invaliditet, at man ikke kan tage vare på sig selv hverken fysisk eller mentalt, vil jo heller ikke være en menneskeværdig tilværelse.

Lovgivningen gør det i dag muligt selv at træffe beslutninger om en evt. livsforlængende behandling helt uden udsigt til håb eller bedring.

Måske vil det være en god ide selv at træffe en så vigtig beslutning, og ikke overladet den til andre!!!

W. W.